Brug lidt af skattestigningen på et gennemgribende eftersyn af det omsiggribende bureakrati, som hæmmer medarbejdernes arbejdsglæde og koster en masse unødigt besvær og dermed penge.

Jeg har tidligere beskrevet en del problematiske forhold, og her er så det nyeste eksempel:

Min gamle gigtplagede mor kan ikke længere trykke på sit nødkald, det kræver for mange kræfter, som ikke længere er til stede.

Jeg gør visitatoren opmærksom på problemet, og hun svarer promte, at sagen er videresendt til Socialcentret.

Herfra får vi også hurtigt svar: At anmodningen bliver behandlet efter Hjælpemiddelbekendtgørelsen, men at der i øjeblikket er ventetid på sagsbehandlingen. Venlig hilsen MS, sagsbehandlende ergoterapeut.

Da jeg efter 14 dage retter henvendelse til den sagsbehandlende ergoterapeut og beretter, at det har haft katastrofale konsekvenser at mor ikke kan trykke nødkaldet ind, får jeg nu det svar, at hun nu videresender min henvendelse til sin kollega KL.

Tre dage efter får jeg svar fra KL, at hun har videresendt til sin kollega AT i Visitation og Myndighed.

OG her står vi så stadig med et ubrugeligt nødkald.

Hvor er den ansvarlige person som kan se, at det voldsomme bureaukrati vi har opbygget, kun er til gavn for de ansatte. Som en lektor på Handelshøjskolen sagde for mange år siden: ”Enhver embedsmand er kun interesseret i, at han sagsområde vokser. Ellers bliver der ikke ansat flere personer, og så får jeg ikke mulighed for at avancere”.

Vi véd fra flere undersøgelser, at plejepersonalet løber ekstremt hurtigt for at yde bare en nogenlunde omsorg – fordi halvdelen af deres tid bliver brugt på papirarbejde.

I tirsdags hørte vi sagsbehandlerne på Jobcentrene bruger 48 minutter af hver time på papirarbejde – og kun 12 minutter på samtale med den ledige!!

Vi ved også, at hver gang vi opbygger større og større enheder, fører det automatisk til ansættelse af flere, meget højtlønnede, akademikere, som skal udarbejde en masse statistik, rapporter og prognoser – for politikerne kan ikke længere overskue tingene uden sådanne ”værktøjer”. Gad vide om de kan overskue de enorme mængder møde-bilag som er resultatet af den omsiggribende centralisering.

Og så lige en sidste lille bemærkning.

Jeg hørte Anders Samuelsen udtale, at ex. Sverige har tre gange så stor vækst som Danmark. Det forstår jeg godt: Her i sommer skulle jeg investere i et dozerblad til min traktor, så jeg kan vedligeholde vores private vej.

En dansk model kostede 14.000 med sommerrabat, medens en svensk kun kostede 6.800 i danske kroner. Hvordan kan det hænge sammen?

En svensk metalarbejder har lige så gode levevilkår som hans danske kollega, ex. lejlighed, bil, sommerhus, mad og klæder. Hvad er det så for omkostninger som udkonkurrerer den danske metalindustri – som ellers ville være rar at have, fordi den beskæftiger den del af befolkningen som ikke har evner til at tage akademiske uddannelser!!

Jeg tør ikke nævne devaluering, for det har mange andre ustyrlige konsekvenser, men den faste kronekurs er vel ikke til gavn for exporten, og har i hvert fald ingen betydning for den indenlandske pengecirkulation.

Kan nogen give et forståeligt svar på, hvordan disse økonomiske mekanismer fungerer – eller har vi i Grundtvigs Danmark forladt det gode princip, at indsigt og gennemsigtighed giver lyst til at blande sig i debatten og dermed udøve sin demokratiske pligt…

Hilsen Ole Pedersen, Tuse Næs

Det offentlige er blevet en klods om benet på sig selv. Alle de eksempler du nævner er ganske gode.
Jeg var ude for det samme, da vi ansøgte om støtte i det offentlige til min bror, her røg det også igennem flere led, og man vælger at indhente journaler hos lægen, og betale lægen 1200 kr for det. I stedet for at spørge os om lov til at få indhentet journalen gratis, da andre afdelinger i kommunen har den liggende. Men gjorde man ikke, for det var ikke fast praksis.

Giver dig ikke helt ret i pengespekulationen, da devalueringer af kronen, kun skaber usikkerhed om den, hvilket giver for megen penge spekulation i det hele taget. Men ja Sverige var i langt højere grad ramt af krisen end vi var i Danmark, men har tilgengæld også været bedre til at komme ovenpå igen. Sverige har ladet deres offentlige sektor skrumpe, man har i langt højere grad valgt at udlicitere arbejdsopgaver, hvilket har gjort den offentlige sektor mere fleksibel. Udover det så har man i Sverige ikke ordninger der gør at sunde og raske mennesker trækker sig tilbage i en tidlig alder, som man har i eksempelvise Frankrig, Danmark og Grækenland!

Angående det med at den faste kronekurs ikke har gavn for exporten, så har den lige nøgagtigt gavn for exporten, vores kurs ligger fast op af Euroen, men små marginal point i hvert fald. Vi har store handelspartnere i Tyskland, Storbritanien og østeuropa, for disse lande er det vigtigt at vores kurs ikke svinger hele tiden, men at der er en fast kurs, hvilket gør handelsbarrierne mindre. Devaluerede vi den danske krone, så ville man se vores eksport på kort sigt stige, tilgengæld ville det også være skidt for os når vi skulle importere. Læste for nyligt at vores betalingsbalance i DK var i et ganske pænt plus, så den ros skal vi da have, hvilket skyldes vores eksport.

Udover det skal det lige siges at jeg aldrig kunne finde på at flytte til Sverige !

Kenni Amdi Worm

På trods af at jeg ikke har noget imod at betale min skat og understøtte god og kvalitativ offentlig service, så er jeg ikke glad for skatte stigningerne. Jeg tror desværre at systemet er en klods om benet på sig selv, som nævnt ovenstående. jeg har slet ikke tillid til at Holbæk kommune bruger pengene til 'varme hænder' og direkte borger service, fremfor papirskubbere (såkaldte 'kolde hænder'). Jeg tror at systemet er vokset sig stort og bureaukratisk, det koster mange penge og man får ingen service for de stigende udgifter til det offentlige.

Jeg er en af de meget vellønnede akademikere som er tilflytter fra Kbh. og jeg må indrømme at det strefer min tanker en gang imellem om man ikke skulle flytte til Malmø. Det vil dog være svært pga. af vores gode venner her og da vi er glade for naturen omkring Holbæk. Men alle bægre bliver fyldt på et tidspunkt hvis det bliver ved med at 'dryppe' ned i dem.

Så hvis kommunen kan dokumenter at merudgifter bliver brugt til flere 'varme hænder' så 'drypper' det ikke i mit bæger.

mvh
Erik Skibsted

De skide 1200kr til lægen er jo det rene ingenting.
Hvis almindelige mennesker anede hvad det koster når politi, socialrådgivere, læger, sygeplejersker, so.su.assïstenter osv osv osv skal føre kontrol, egenkontrol, dokumentation og der skal udfærdiges standarder i een uendelighed, blot for at opfylde nogle tåbelige love og regler skabt af uvidendevidende politikere.
Hvis politikerne ved hvad det er de har sat igang, bør de ihvertfald skamme sig.
Politikerene råber op om at der aldrig er brugt så mange penge, og aldrig har der været så mange ansatte, men hvem er skyld i det?
Da papirnusseri er vigtigere end mennesker, så antager man nogle til papirarbejdet, og da det offentlige mangler penge, er man nødt til at fyre ansatte som har med bla. plejen af syge, undervisning og pasning af børn og pasning af ældre at gøre.
Man vælter papirarbejde i hovedet på ansatte, fyrer kollegaer så de tilbageværende får endnu mere travlt, og ikke nok med det, nu skal de ansatte så have hug, fordi den offentlige sektor vokser og vokser.
Ja, forleden så vi i tv at en sagsbehandler på et Jobcenter bruger 12 min. på klienter og 48 min. på papirarbejde ud af hver time.
Komplet tåbeligt, men hvad bliver der gjort ved det?
I går var det glemt igen, og sagsbehandleren sidder stadig i papir til ørerne, i stedet for at hun kan gøre det som hun er uddannet til.
Anders Samuelsen fra LA er snart Gud. Han vil have slanket den offentlige sektor.
Hvorfor undersøger han ikke hvad det er der foregår og gør noget ved det? Men han ved det måske godt, og har ingen interresse i at gøre noget ved det.

Viser bare endnu et eksempel på resource spild, hvis der er 800-1000 der søger om året, og er sikkert ganske mange flere, bliver det mange penge. I Stedet for at be om tilladelsen til at indhente oplysninger fra en anden del af det offentlige system.

Du nævner selv endnu et resource spild, at sagsbehandlere bruger så lang tid på ingenting. Et andet eksempel er skolelærere, der bruger 25 % af tiden på undervisning? Hvis man satte deres tid op til det samme som gennemsnittet i OECD landende, så ville man have 8-12 milliarder mere og have skole for?

Jeg mener absolut ikke Anders Samuelsener gud, han er mere en levebrødspolitiker/populist, der har fundet et hul i det politiske system, samt fundet sig et segment af vælgere som Venstre havde tidligere. Men udover det har de ret i nogle af de økonomiske reformer, som erhvervslivet, vismænd og økonomer peger på er nødvendige.

Kenni Amdi Worm

1000 X 1200kr. = 1.200.000. Det er da et stort beløb for dig og mig, men i forhold til hvad kontrol, egenkontrol og standardisering koster, så er det kun en lille dråbe i havet.
Og nu begynder du igen at tale dig væk fra emnet. Politik politik. ;-)
Det er muligt at skolelærere kun underviser 25% af tiden, men ved du hvor meget tid de bruger på bla. kontrol, egenkontrol og dokumentation? Jeg ved det ikke, men ville da gerne vide det.
Hvilke OECD lande har skruet undervisningen sammen som Danmark?
Hvis man ikke kan sammenligne til punkt og prikke, sammenligner politikerne som det passer dem bedst.
Erhvervslivet, vismænd og økonomer mener noget og andre mener garanteret noget helt andet.
Hvis erhvervslivet, vismænd og økonomer er så kloge, hvorfor fik regeringen så en historisk økonomisk krise nærmest direkte i nakken uden varsel.
I stedet for nye reformer, ville det være en god ide at rydde lidt op først. Jeg tror der er rigeligt at tage fat på!
Mon ikke bare nye reformer får bureaukrati og det offentlige til at vokse endnu mere?

Kenni, det er ikke for at være flabet og ubehagelig jeg spørger dig, men har du nogen anelse om hvad kontrol, egenkontrol osv. går ud på?

Jeg er ikke så nærtagende, og er udemærket klar over hvad kontrol og egenkontrol går ud på! Jeg så gerne at vi ændrede rigtig mange ting, så der kunne blive brugt mere tid på den egentlige velfærd i stedet for papirarbejde, og papir nusseri, som det bliver kaldt.

Ligefra dagplejeren der skal udfylde papirer om det enkelte barns trivsel og egnethed, til hjemmehjælperen der skal dokumentere hun har været der jeg ved ikke hvor længe, til job kontorer der skal sidde og udfylde standard skrivelser hver gang der kommer nogen, i stedet for reelt at hjælpe.
skolelærene bruger sikkert helt unødvendigt meget tid på papir arbejde, og det vil jeg også gerne til livs. Så for min skyld må man gerne bruge penge på hvordan man får drænet arbejdsgangene i det kommunale system. For det værste er der også er folk ansat til at læse disse papirer igennem? Smart? absolut ikke! Mere fleksibilitet ville være rart i et system, der er drevet, som Ole Pedersen skriver i sit indlæg med citat fra en CBS proffessor: "Enhver embedsmand er kun interesseret i, at han sagsområde vokser. Ellers bliver der ikke ansat flere personer, og så får jeg ikke mulighed for at avancere”. meget kloge ord efter min mening.

Jeg er helt med på hvad du mener, jeg mener bare ikke det er nok. Jeg mener ikke millionær beskatning, virksomhedsbeskatning, øgede afgifter er en løsning. Så hellere SU-reform (og ja er selv på SU), efterlønsreform (afvikling), folkepensions reformer osv osv.

Vi bruger i staten ca 900 milliarder årligt, af dem går langt over halvdelen af pengene til efterløn, su, dagpenge, ældrecheck og disse ting. Disse vil de næste år ikke blive mindre, de vil derimod stige, hvilket vil sige der er færre penge at drive skoler, børnehaver, hospitaler, psykisk syge behandling osv osv. Fordi vi har en universel velfærd hvor alle skal have samme penge fra staten. Det mener jeg er forkert. Jeg mener at flere mennesker skal klarer sig selv, alle har ikke bruge for ældrecheck. eksempelvis, nogen folk har nok penge til at klarer sig uden.

Jeg håber jeg har givet svar på de du siger, for vi er helt enige i at kontrollen i det offentlige er blevet for omfangsrig, og at der er ledere i det offentlige der ikke klarer det godt nok. (senest med den sag i sommers, med hjemmehjælpere der holdte mere fri end de arbejdede!, enkeltstående tilfælde tror jeg næppe)

Kenni Amdi Worm

Erland, de økonomiske vismænd har faktisk de sidste 6-7 år eller mere advaret om at skuden ville vende og at vi i 2011 og årene frem ville se underskud på statens balancer på grund af den demografiske udvikling i landet. Krisen har bare gjort at det kom endnu tidligere.

Politikerne afviste dengang at lave de nødvendige reformer, for "det går jo så godt". Nu er opgaven endnu mere tydelig og alligevel tør ingen andre en ham I kalder for Gud - jeg kalder ham Anders Samuelsen - og så måske de Radikale, tale om at der skal laves gennemgribende reformer. For nu går det jo så skidt og det vil ramme nogle hårdt fordi der samtidig er en global lankonjunktur...

Jeg synes ikke det er okay med højere skat, så jeg er åbenbart ikke borger... Grunden til at jeg ikke synes det er okay, er fordi jeg ved - som mange andre også har sagt og skrevet - at pengene primært går til mere bureaukrati.

Kenni, du kan ikke sige dig fri for at dit parti (hvis du stadig er konservativ) har lagt stemmer til det øgede bureaukrati, men det gør jo ikke dig til en dårligere person. Jeg håber du kan blive valgt og være med til at få gennemført noget af det du tror på.

Tænker at den megen kontrol og øgede dokumentationsbyrde skyldes politisk selvsving og manglende politisk mod. Hver gang medierne rejser en sag vil alle politikere fra højre til venstre vise handlekraft. De kræver redegørelser, lovændringer, kontrol osv. i stedet for at stå fast på at der sker fejl, men at fejl ikke nødvendigvis betyder at øget kontrol og dokumentation løser problemet. Problemet er nemlig at de ansatte bruger deres tid på redegørelser til politikere der vil fremme egen sag, at ansatte bliver mødt med mistillid og konstant oplever embedsmænd og politikere blande sig i ting de ikke har et kuk begreb om.

Hold da kæft (hvis man må skrive det). Vi er jo helt enige her Michael.

Jeg er også enig med Michael, så er Vi og Bjarne da lidt enige.

Mvh. Os

Det er rart at se en så stor reaktion på et lille uskyldigt indlæg i debatten. Der er stor opbakning til mit synspunkt om alt for bureaukratiske arbejdsgange, men ikke rigtig nogen bud på, hvor og hvordan vi ændrer tingene.

Eksempelvis kunne man den dag i morgen indføre retningslinjer som gør, at hjemmehjælperen selv kan rekvirere en ny bækkenstol eller en anden rullestol som passer til personen – og så selvfølgelig en anden type tryk til nødkaldet - uden at det skal behandles af tre eller flere sagsbehandlere. (eksempler fra min mors virkelighed)

Mit andet spørgsmål har jeg heller ikke fået svar på. Hvilke omkostninger er det som gør vores konkurrenceevne så meget dårligere en ex. Sverige, som beskrevet i mit eksempel fra virkeligheden.

Lad nu være med at sige LØNNEN. Som jeg skriver, har den svenske metalarbejder lige så gode levevilkår som hans danske kollega – jeg har selv jobbet i Sverige en årrække. Hvorfor skal den danske smed have minimum 50 kroner mere i timen for at opretholde en tilsvarende levestandard?

Flere undersøgelser peger på at vores fødevarer en op til 30% dyrere end i sammenlignelige lande. Vores boligudgifter er tre gange så høje som eksempelvis svenskernes!

Er det særlig ”sundt” at der i perioder ”tjenes” lige så mange penge på handel med penge som den samlede industrieksport? Jeg sætter min lid til, at der er nogen som vil forklare mig sammenhængene.

OG så lige et lille pip om efterlønnen, som tilsyneladende er den alt afgørende bremseklods for fastholdelsen af vores velfærd.

Helt faktuelt udgør efterlønnen 90 kr./timen – mon ikke virksomhederne kan konkurrere med en lidt højere løn? Til den store del af efterlønnerne som er nedslidte, skal der findes andre alternativer, for ingen har vel forestillet sig at de kan slæbe sig igennem til pensionsalderen?

Førtidspension, vil mange svare. Ja tak den er fin. Efter loven om fleksjob kom til verden i ’98, er vejen til førtidspension blevet ekstremt vanskelig, hvilket også ses på, at antallet af tilkendte førtidspensioner har været kraftigt dalende – under 20% ift. til tidligere.

Utallige lægeerklæringer, ressourceprofiler, arbejdsprøvninger, psykologtest og jeg skal komme efter dig – dét er hverdagen for langtidssyge som har en meget ringe rest-erhvervsevne. Hvis det er dét man vil stille de mange nedslidte i udsigt, så bliver det til et voldsomt slagsmål i stedet.

Som det er i dag slæber mange af de nedslidte sig på arbejde hver dag, bare de kan komme frem til det 60. år – uanset de derved mister store livsværdier, fordi de har så ondt alle vegne, at de intet fritidsliv har.

Hvis vi i stedet anvender den beskrevne fremgangsmåde, til vurdering af mulighederne for fleksjob eller førtidspension, så vil vi få beskæftiget en masse flere mennesker, nemlig de private aktører, foruden læger, psykologer og de kommunale sagsbehandlere.