Print artiklen Hold mig opdateret Tip en ven

Send artiklen 12 kommuner får lov til at hæve skatten til din ven.

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Indskriv din e-mailadresse og bliv informeret om opdateringer af denne og lignende artikler via mail.
E-mailadresse:

12 kommuner får lov til at hæve skatten

21. september 2010 15:16 Opdateret 21. september 2010 16:27
Billede
12 kommuner får lov til at hæve skatten
Foto: POLFOTO/Thomas Borberg


12 kommuner får lov til at hæve skatten i 2011 med i alt 300 millioner kroner, oplyser Indenrigsministeriet. 32 kommuner havde søgt om et beløb på 1,2 mia.
I alt 12 kommuner har fået tilladelse til at hæve skatten i 2011 for i alt 300 millioner kroner. Det oplyser Indenrigsministeriet. 32 kommuner havde søgt staten om skattestigninger på i alt 1,2 milliarder kroner.


- Staten sætter naturligvis skatten tilsvarende ned med 300 millioner kroner, så vi holder os inden for rammerne af skattestoppet, siger indenrigsminister Bertel Haarder (V) i en pressemeddelelse.

Kommuner, der uden hensyn til den tildelte ramme for skatteforhøjelser alligevel sætter skatten op, får omfattende sanktioner, oplyser ministeren. De fire første år vil staten inddrage henholdsvis 75, 50, 50 og 25 procent af skatteoverskridelsen i den enkelte kommune.


Pengene er blandt andet delt ud til kommuner, der har en stor vækst i børn eller ældre, har større udgifter til førtidspension og kontanthjælp, har brugt få penge på nybyggeri eller har holdt skatten i ro i flere år.

Socialdemokraternes finansordfører Morten Bødskov kritiserer regeringen for at have givet afslaget til 20 kommuner.

- Det her betyder, at nu kommer der endnu flere besparelser på den grundlæggende velfærd, siger han.


- Pensionisterne får dårligere hjemmehjælp og skoleeleverne får dårligere undervisning på grund af regeringens ufinansierede skattelettelser og det stramme greb, regeringen holder kommunerne i, siger Morten Bødskov.

Sidste år fik 17 kommuner lov til at hæve skatten. Syv kommuner yderligere hævede enten skatten eller grundskyldspromillen alligevel. Desuden valgte fire kommuner at hæve skatten mere end tilladelsen, så skatten steg mere 269 millioner kroner mere end de 500 millioner, der var givet lov til.


Kun Odsherred gjorde ikke brug af tilladelsen, mens Furesø hævede skatten mindre end tilladt.

Klik her for at søge blandt samtlige annoncer


2 har anbefalet denne artikel



NETDEBATTEN [ 1 indlæg ]

1
611 dage siden
jubii eller?
fra Bjarne Ørvad Dreier

Skal man grine eller græde?

Bliver skatten nu hævet med 6 procentpoint i Holbæk? Nu hvor "vi" ikke fik lov at hæve skatten med 1,5 procentpoint...

Jeg håber det ikke...


Skriv ny kommentar







Mistænkes for flere episoder


Børneudvalg kræver redegørelse

Vigtigt point for Nordvest
Svebølle og Nordvest delte