Send artiklen Bøder til efterskole og lærer til din ven.
Indskriv din e-mailadresse og bliv informeret om opdateringer af denne og lignende artikler via mail.
Bøder til efterskole og lærer
FÅREVEJLE/HAVNSØ
En lærer fra Odsherred Efterskole er blevet fundet skyldig i grov uagtsomhed. En speedbåd fyldt med elever kæntrede i Sejerøbugten i 2007, og det straffes nu med en bøde på 10.000 kroner. Skolen får en bøde på 20.000 kroner.
Det koster nu en lærer fra Odsherred Efterskole i Fårevejle 10.000 kroner i bøde, at han den 27. august 2007 sejlede ud i hårdt vejr i en speedbåd med ni af skolens elever. For båden kæntrede i Sejerøbugten. Selv om ingen kom noget til, fandt Retten i Holbæk onsdag, at der var tale om en grov fejl fra lærerens side.
Blæst og bølgegang
Retten lagde blandt andet vægt på, at vejret den pågældende dag var stærkt blæsende, og at det gav bølger på vandet, der var en halv til en hel meter høje. Det var speedbåden slet ikke gearet til at klare. Den tog vand ind og endte med at vende bunden i vejret. Retten fandt derfor, at læreren på en grov måde havde navigeret i strid med godt sømandskab.Intet erhvervsfartøj
Retten mente ikke, at man kunne sætte lighedstegn mellem skolens speedbåd og et erhvervsfartøj, og efterskolen blev derfor frifundet for ikke at have efterlevet nogle ekstra krav til sikkerhedsudstyr i båden. Til gengæld fik efterskolen en bøde på 20.000 kroner for ikke at have fastsat nogle retningslinjer for brug af båden.
4 har anbefalet denne artikel
Andre har anbefalet disse artikler:





Sig mig lige en gang- står kommunalbestyrelsen kun for endnu højere arbejdsløshed i kommunen- hvad tænker i dog på - hvis i overhovedet...