Regeringen har imødekommet så mange af erhvervets ønsker til struktur og miljøkrav som EU-lovgivningen muliggjorde.

Alligevel har man ikke været konkurrencedygtige globalt. Alene fra 2000 til 2008 steg landbrugets gældsætning fra 170 mia. kr til 315 mia. kr. I samme periode faldt driftsresultatet på heltidsbrug fra 5 mia. kr til 0,7 mia. kr/år. Det er 0,25 procent af gældsbyrden! Det efterfølgende sammenbrud i jordpriserne har kun forværret problemerne. I dag er gælden 360 mia., og man mangler stadig indtjening.

De 130.000 arbejdspladser i landbruget er fiktive. De inkluderer bl.a. arbejdere i tobaks- og kaffeindustrien. Samt østeuropæiske bærplukkere. I Statistisk 10-årsoversigt henregnes produktion og eksport af køleskabe også som landbrugsrelateret!

Eksporten på 65 mia. kr er opnået ved at øge gæld-sætningen med næsten 20 mia. årligt. Sagt på en anden måde, man sælger 30 procent under produktionsprisen. Med samme strategi kunne Danmark stadig være en stor skibsbyggernation. Miljøkravene er lempelige.

Når Tyskland kan tillade lidt mere kunstgødning på sin brødhvede, skyldes det, at Tyskland har opdyrket en tredjedel af sit landområde. Vi dyrker to tredjedele, så vores samlede belastning på helheden er større. Vi lever ikke op til EU’s krav om vandmiljø og biodiversitet.

I 2008 brød de kunstigt opskruede jordpriser sammen. Markedsværdien af de 2,5 mio. hektar landbrugsjord samt de mange tusinde stalde er faldet fra 655 til 439 mia. kr. i løbet af de seneste 24 måneder. Jordprisen på Sjælland er i dag 130 til 200.000kr/ha, hvor den i 2008 var over 275.000 kr. Historisk lav rente afbøder virkningen. Kreditorerne er heller ikke interesserede i tusindvis af tvangsaktioner og derfor langmodige. Men en ha. kan kun forrente 30 til 80.000 kr ved planteavl, så jordprisernes frie fald fortsætter.

Det er slut med at låne til at sælge under produktionspriserne. Der er ikke penge til selv at finansiere miljøtiltag eller nye initiativer som biogasanlæg.

Det må samfundet betale oven i de 2500-4000 kr., vi hver især allerede betaler i EU-støtte.

Dette forskrækker ikke Venstre. Hellere industrilandbrug med planøkonomi end en ny bæredygtig landbrugsstruktur. Fremtidens industrimad bliver produceret i lavprisområder, Østeuropa og Brasilien.

Løsningen er ikke lønninger på 50 kr./t. på slagterierne og fortsatte naturforringelser i Danmark. Vi skal tænke helt nyt.

Mikael Hansen

Nyrupvej 120

Raklev

medlem af Jordbrugskommissionen i Statsforvaltning Sjælland