Send artiklen Matrikelløs beskyttet beskæftigelse til din ven.
Indskriv din e-mailadresse og bliv informeret om opdateringer af denne og lignende artikler via mail.
Matrikelløs beskyttet beskæftigelse
Åbent brev til byrådsmedlemmer i Holbæk Kommune: Et flertal i Holbæk Byråd ønsker at ændre den samlede beskyttede beskæftigelse jf. servicelovens §103, som vi kender den i dag til en form, man populært kan kalde matrikelløst beskæftigelse.
I Landsforeningen LEV vil vi gerne være med til at tage vores del af byrden for at genoprette økonomien på landsplan og her i Holbæk Kommune.
Derfor vækker det forundring, når kommunen holder fast i den beskyttede beskæftigelse, når der for en stor gruppe af de udviklingshæmmede på Mellemvangen 7-9 vil være bedre og billigere tilbud, nemlig job med løntilskud efter Lab-loven (Lov om aktiv beskæftigelses-indsats), så de dermed kan blive omfattet af almindelige regler på arbejdsmarkedet. f.eks. ret til sygedagpenge m.v. Og ikke mindst kan en løn, som modsvarer arbejdsydelsen samtidig med, at vi ikke skal glemme, at kommunen henter 50 procent i refusion fra staten på denne ordning.
Ikke alle er modne eller har evner, der berettiger til et job på særlige vilkår på det almindelige arbejdsmarked.
Derfor må Holbæk Kommune udvise den nødvendige offentlige ansvarlighed og erkende, at for nogle borgere er et beskyttet værksted under beskyttede forhold det helt rigtige. Som alle andre i dette samfund skal også mennesker, som er visiteret til beskyttet beskæftigelse igennem uddannelse og oplæring for at kunne magte det almindelige arbejdsmarked.
Det gør man i dag på SAC - Socialt Arbejdsmarkeds Center.
Hvor vil man placere denne opgave i fremtiden? SAC har gennem årerne arbejdet målrettet på at få skabt kompetencer hos den enkelte, så vedkommende kan magte job uden for det beskyttede miljø, måske kan indsatsen skærpes gennem bedre uddannelses-muligheder.
Men med forholdene på vores arbejdsmarked i denne tid er det vanskeligt at se, hvordan der skal skaffes ca. 80 jobs.
Det vil ikke kun være anstændigt, men også nødvendigt, at kommunen tager stilling til, hvorledes man vil løse den opgave.
Andre kommuner har haft lignede ideer, men er nået til en erkendelse af det urealistiske heri.
Landsforeningen LEV ved, gennem vores beskæftigelsesprojekt, at det er muligt, men, at det tager tid. Der vil altid være borgere, der ikke har realkompetancer til arbejdsmarkedet, de hører til på et beskyttet værksted.
Alle ved, at det at gå på arbejde ikke kun handler om jobbet, det handler også om et socialt netværk. SAC er i dag aktivt medvirkende til at knytte venskaber og sikre sociale netværk.
Der foreligger intet i besparelsesforslaget, hvem der så skal løse denne opgave, ligesom der ikke er foretaget beregninger på, hvad omkostningen for Holbæk Kommune vil være, når disse netværk bryder ned - og der vil være et øget behov for hjemmevejledning, nye individuelle social- pædagogiske støtteforanstaltninger.
Al god købmandskab siger, at det vil være en god ide, at genoverveje situationen nøje, og kun indhøste besparelserne for de borgere, hvor det giver mening.
Sytter Kristensen
formand for
Landsforeningen LEV
før ansat på Solgården
Andre har anbefalet disse artikler:





Sig mig lige en gang- står kommunalbestyrelsen kun for endnu højere arbejdsløshed i kommunen- hvad tænker i dog på - hvis i overhovedet...
Hvad med den uddanndelse de mangler på SAC og hvad har i tænk.
M.V.H.
Bjarne