Print artiklen Hold mig opdateret Tip en ven

Send artiklen 2.500 svin reddet fra brand til din ven.

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Indskriv din e-mailadresse og bliv informeret om opdateringer af denne og lignende artikler via mail.
E-mailadresse:

2.500 svin reddet fra brand

27. oktober 2010 06:51
Billede
Tirsdag aften udbrød der brand på Højagergård ved Ruds Vedby. Brandfolkene redede de 2000 svin, som var i staldene.
Foto: Jens Nielsen



RUDS VEDBY

En voldsom brand brød tirsdag aften ud i et foderrum på Højagergård ved Ruds Vedby. Takket være en indsats fra 17 brandfolk, lykkedes det dog at få slukket branden og redde de 2.500 svin, der opholdt sig i de nærliggende stalde.
2.500 svin på Højagergård ved Ruds Vedby kan takke 17 brandfolk for, at de onsdag fortsat kan rende rundt og grynte.


Tirsdag aften udbrød der nemlig voldsom brand i et foderanlæg i foderrummet på Højagergård på Tågerupvej 5 ved Ruds Vedby.

Foderrummet ligger midt mellem de to stalde, hvor grisene befandt sig, og ifølge indsatsleder Jan Malev fra det kommunale beredskab i Kalundborg, der var på stedet, var der fare for, at grisene kunne være blevet røgforgiftet.

- Falck satte derfor nogle ventilatorer op, så der ikke kom røg ind i stalden, fortæller han.

Fire timer om at slukke brand

Falck fra Ruds Vedby var hurtigt fremme på stedet med henholdsvis en sprøjtevogn og en tankvogn.


Men det viste sig, at det ikke var nok til at få slukket branden, og der blev derfor tilkaldt assistance fra nærliggende beredskaber.

- Der kom tre ekstra tankvogne fra Kalundborg, Gørlev og Mørkøv, beretter indsatsleder og tilføjer, at der i alt var 17 brandfolk.

Ifølge Jan Malev blev branden slukket, og de sidste brandfolk kørte fra stedet ved midnatstid.

Anden brand i år

Selv om foderrummet udbrændte fuldstændig, så led hverken grise, mennesker eller stalde skade ved aftenens brand.


Så heldigt slap Højagergård dog ikke i marts, hvor gården ligeledes havde brand. Dengang var 5.000 griser i fare, da der var ild i selve staldene.

Det lykkedes at redde de mange grise, men gårdejeren og nogle betjente måtte en tur på sygehuset til observation for røgforgiftning.

Op mod 700 kvadratmeter af gården udbrændte ved branden i marts.
Billede
Tirsdag aften udbrød der brand på Højagergård ved Ruds Vedby. Brandfolkene redede de 2000 svin, som var i staldene.
Foto: Jens Nielsen

Klik her for at søge blandt samtlige annoncer


1 har anbefalet denne artikel



Skriv ny kommentar