I krystalnattens skygge.

Højt oppe over Berlin, i fjernsynstårnets roterende restaurant, kan man se byen heles, og det samme gør sårene i den tyske folkesjæl.

Den nye synagoges forgyldte kuppel hæver sig markant op over tagene. Den oprindelige synagoge nedbrændte under krystalnatten den 9. november 1938.

Danskernes holdning til denne store nationalsocialistiske heksesabbat var ikke så klar dengang, som den er nu.

I landbokredse blev skylden for landbrugskrisen tillagt »den internationale finansjøde«, de konservative hævdede, at den radikale »hofjøde« Edvard Brandes var skyld i, at Flensborg ikke blev dansk i 1920, og Konservativ Ungdom drøm-te om et Danmark befriet for jøder og socialdemokrater.

»Til en vis grad ...«

Jyllands-Postens leder bedømte begivenheden således: »Når man har fulgt jødespørgsmålet i Europa i årtier, kan man til en vis grad forstå tyskernes animositet over for jøderne. Selv herhjemme, hvor jøderne aldrig har nået en så dominerende stilling som i de mellemeuropæiske lan- de, har man gennem de senere år bemærket deres uheldige egenskaber.«

Kaj Munk fulgte bladets linje op med denne bemærkning i et læserbrev: »Hvis man skyder på en flok aber, som plyndrer en frugtplantage, så rammer man også dem, der ikke deltager i plyndringen«.

Et anslag mod fundamentet

Men for berlinerne og preusserne var krystalnatten et anslag mod selve den preussiske stats fundament, tolerance og retsprincipper. Gennem århundreder var Preussen fristed for østeuropæiske jøder, franske huguenotter, hollandske reformerte, bøhmiske hussiter og andre forfulgte mindretal. I perioder udgjorde emigranterne to tredjedele af hovedstadens befolkning.

Berlins tolerance og blandede befolkningssammensætning gjorde, at der allerede i 1866 blev indviet en muslimsk fredsgård, der blev overdraget til den islamiske menighed af Wilhelm 1.

Intet folkeligt mandat

NS-regeringen havde ikke noget folkeligt mandat i Preussen. Ved det sidste frie rigsdagsvalg den 6. november 1932 opnåede nazisterne kun 25,9 procent, mens socialdemokrater og kommunister kunne mønstre henholdsvis 23,3 og 31 procent af stemmerne.

Multietnisk fristed

I dag er Berlin igen multietnisk med 3,5 millioner indbyggere, broget sammensat af 200 forskellige nationaliteter, heraf hen ved 250.000 tyrker og 200.000 jøder.

Berlin er igen fristed for betrængte øst-jøder og har en jødisk indvandring, der kun overgås af Israel.

Berlin bleibt Berlin. (Willy Brandt 1961).