Print artiklen Hold mig opdateret Tip en ven

Send artiklen Store piger i det gamle mejeri til din ven.

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Indskriv din e-mailadresse og bliv informeret om opdateringer af denne og lignende artikler via mail.
E-mailadresse:

Store piger i det gamle mejeri

19. november 2008 03:45
Billede
Det er i et lokale på det gamle mejeri i Svinninge, Pia Kirsch (tv.) og Jette Schildahl åbner butikken Storpigemode.Foto: Peter Andersen


Svinninge
Et hidtil ubenyttet lokale i det gamle mejeri på Hovedgaden i Svinninge er lejet ud til Pia Kirsch og Jette Schildahl. Søndag den 30. november åbner de butikken P&J Storpigemode.
- Selv om man har lidt sul på sidebenene, vil man jo alligevel gerne klæde sig lidt fikst og følge moden. Det kan man også sagtens, men ofte til meget dyre priser. Nu vil vi gøre det muligt at klæde sig efter moden til en billig pris, og vel at mærke uden at det er discount.


Sådan lyder det fra Pia Kirsch, der sammen med veninden Jette Schildahl åbner butikken Storpigemode på Hovedgaden 81 i Svinninge, nærmere bestemt på det gamle mejeri.

Butik i tre planeri tidligere mejeri

- Vvs-manden, der ejer bygningen, var meget glad for, at vi viste interesse for lokalet, som han ellers kun brugte til lager. Det har ikke været brugt rigtigt, siden der var mejeri, så der var stadig fliser på væggene. Da vi var ude at se på det, lignede det noget, der var løgn, men med familie og venners hjælp har vi fået et rigtigt spændende forretningslokale ud af det, nærmest i tre planer, siger Pia Kirsch, der nævner mærker, kendt blandt store piger, som Zazar, Zhenzi, Studio, Cassiopeia og flere andre.

Spørgsmålet er så, hvordan de kan sælge mærkevarer til en billigere pris end andre.

- For det første køber vi stort ind, og vi er hele tiden på tæerne, når der kan købes tøjlagre i ind- og udland, og når vi selv kan købe billigt, kommer det også kunderne til gode, siger Pia Kirsch.

Når butikken åbner den 30. november og en rum tid frem over, vil det i dagtimerne være Jette Schildahl, man møder i butikken.

- Jeg sidder på lønkontoret i lufthavnen, og det fortsætter jeg med, indtil vi har fået så godt fodfæste, at vi kan leve af det, siger Pia Kirsch, der i øvrigt har flere års erfaring med modetøj til store piger.

Startede som netbutik

- Indtil for seks år siden drev jeg en tilsvarende butik på Amagerbrogade i København. Så flyttede jeg til Holbæk, og gennem min nye mand lærte jeg Jette at kende. Vi var begge interesseret i tøj, og for to år siden startede vi netbutikken <a href="http://www.storpigemode.dk" target="_blank">www.storpigemode.dk</a>. Det er gået så godt, at vi nu, uden lån eller kassekreditter, kan åbne butikken her. Planen er for øvrigt, at vi vil lave aftenarrangementer, hvis en gruppe piger vil ud at se på tøj sammen. Mange store piger bryder sig ikke om at gå i tøjbutikker i den almindelige åbningstid, siger Pia Kirsch, der mener, at de to yderligere har en særlig fordel i branchen.

- Som du kan se er vi selv store piger. Jeg tror, det er en fordel over for de store piger, at man ikke selv er et radmagert siv, siger Pia Kirsch.

Ud over tøjet skal sortimentet bestå af brugskunst.

bek@nordvest.dk
Billede
Ud over tøj skal sortimentet også bestå af brugskunst. Her er Jette Schildahl ved at fiske en lanterne frem af emballagen mens Pia Kirsch ser på.Foto: Peter Andersen

Klik her for at søge blandt samtlige annoncer


2 har anbefalet denne artikel
Andre har anbefalet disse artikler:




Mistænkes for flere episoder


Børneudvalg kræver redegørelse

Vigtigt point for Nordvest
Svebølle og Nordvest delte