Print artiklen Hold mig opdateret Tip en ven

Send artiklen Kommunen lukker Holbæk ned til din ven.

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Indskriv din e-mailadresse og bliv informeret om opdateringer af denne og lignende artikler via mail.
E-mailadresse:

Kommunen lukker Holbæk ned

11. november 2010 13:25
Det er med gru, at jeg studerer Holbæk Kommunes udspil til Sparerunde 2, hvor der skal findes 50-60 mio. kr. ekstra i budgettet. Jeg konstaterer, at kommunen bl.a. har følgende punkter med i planen: Lukning af Holbæk Naturskole, fjernelse af tilskud til Holbæk Teater (læs: afvikling af Holbæk Teater) og to ugentlige lukkedage på byens hovedbibliotek. Vis mig en anden større by i Danmark, som ikke holder åbent alle hverdage på hovedbiblioteket. Nej, vel?
Det løber mig koldt ned ad ryggen ved tanken om, hvordan min ellers dejlige by måske ser ud om ganske få år - en ligegyldig provinsby i Udkantsdanmark uden nævneværdigt fritids- og kulturliv. Hvis kommunen begynder at udsulte byens bærende kulturtilbud, så er vi godt på vej mod afgrunden. En lukning af Holbæk Teater vil være en katastrofe, som teaterchef Pia Jette Hansen også understreger i en artikel i Venstrebladet d. 10. november.

I det hele taget befinder vores by sig i en kritisk situation på flere fronter. Læreruddannelsen Holbæk er i forvejen presset af den nye læreruddannelse i Roskilde, og den seneste fyringsrunde af seminarielektorer viser jo også med al tydelighed, at UCSJ er godt i gang med at afvikle læreruddannelsen Holbæk, selvom de hårdnakket benægter det i pressen.

Så Holbæk glider langsomt, men sikkert længere ud mod Udkantsdanmark, hvis ikke der snart bliver råbt vagt i gevær!

Mht. naturskolen, så er det ubegribeligt, at Holbæk Kommune overhovedet kan overveje at lukke et sted, som gennem de sidste årtier har givet så mange børn og voksne unikke oplevelser med sine bynære skovområder og dyreliv. Jeg har gået mange romantiske ture med min kæreste i naturskolens områder og bl.a. set vildsvineungerne vokse op og hjortene boltre sig i deres store fold. Desuden bliver naturskolen jo brugt til undervisning af kommunens folkeskoleelever. Det vil være så synd, hvis dette unikke sted lukkes ned og får lov at forfalde.

Måske skulle man prøve at tænke i alternative løsninger. Har kommunen overvejet at skabe en dialog med private virksomheder som f.eks. Sparekassen Sjælland om at blive privat sponsor af Naturskolen og Holbæk Teater? Måske kunne dette være med til at sikre disse unikke institutioner mod at blive slettet fra Holbæks landkort.

Hvis kommunen vil tiltrække nye borgere i fremtiden, så er man nødt til at værne om de ting der netop gør vores by til noget særligt. Det er byens hjerteblod.

Simon P. Beyer

Slagterivej 2, 1.

Holbæk

(Forkortet af red.)

Klik her for at søge blandt samtlige annoncer


11 har anbefalet denne artikel
Andre har anbefalet disse artikler:



NETDEBATTEN [ 1 indlæg ]

1
558 dage siden
Holbæk kommunes forvandling.
fra Torben Colding

Jeg synes vi har nogle meget dygtige politikere her i Holbæk kommune, de arbejder med stor ildhu og dygtighed, støtte af et loyalt voksende bereaukrati, på at skabe en kommune uden visioner.
Hvad er det det beruaukraterne gør, jo de afskaffer alt det der er med til at gøre Holbæk til noget særligt, alt det som Holbækkerne kan stå sammen om, alt det der giver mulighed for at Holbækkerne kan mødes på en anden måde.
jeg synes lige vi skal slå fast, Holbæk kommune skal ikke spare, Holbæk kommune skal bare ikke bruge flere penge end de gjorde sidste år, kommunen har helt de samme penge tilådighed som de havde sidste år, endda flere, så det er bare måden pengene bruges på der skal ændres.
Her opstår uenigheden, beruaukraterne mener der skal skæres ned, helst de steder hvor borgerne kan mærke det mest, så de bliver stemning for at øgen indtægterne "Skattestigning", som borger mener jeg vi skal spare på antallet af beruaukrater.
Jeg håber Holbækkerne vil stå sammen om at bevare andelslandsbyen, bevare naturskolen, bevare Sankt Hans aften som en fælles aften for Holbækkeren plus mange andre små ting, der nu skal skæres væk.
Jeg håber politikkerne vil huske, at de skal skabe et Holbæk for borgerne, et Holbæk vi kan være stolte af og et Holbæk som ogå folk udefra vil komme og besøge.
Holbæk skal være en aktiv by ikke en sove by.


Skriv ny kommentar








Mistænkes for flere episoder


Børneudvalg kræver redegørelse

Vigtigt point for Nordvest
Svebølle og Nordvest delte