Print artiklen Hold mig opdateret Tip en ven

Send artiklen Historisk milepæl af Toyota til din ven.

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Indskriv din e-mailadresse og bliv informeret om opdateringer af denne og lignende artikler via mail.
E-mailadresse:

Historisk milepæl af Toyota

17. november 2010 14:39
Billede
En Verso som denne blev bil nr.20.000.000, som Toyota afleverede i Europa.


Champagnepropperne sprang, og alle smilede om kap, da en mørkeblå Toyota Verso fredag formiddag i uge 44 blev rullet frem for sin forventningsfulde kommende ejer Gabriel Jiménez. Udover glæden ved den nye bil var der nu også en helt anden god grund til den store begejstring.
Toyota rundede nemlig med salget af den mørkeblå Toyota Verso 20 mio. solgte biler i Europa. Dermed har den japanske bilgigant nået en milepæl i Europa, siden første Toyota-bil trillede ud på europæisk vej. Det skete i øvrigt her i Danmark i 1963.

47 år senere og adskillige tusinde kilometer længere sydpå i den spanske hovedstad Madrid kunne en stolt Miguel Fonseca, vice president hos Toyota i Europa, sætte ord på den opnåede præstation.

- Vi er stolte og glade for at kunne fejre denne milepæl. Siden vi solgte vores første bil i Europa, er Toyota blevet synonym med høj kvalitet og innovation i vores kunders bevidsthed. Vi vil fortsætte med at holde fuldt fokus på kundernes tilfredshed, sagde Miguel Fonseca.

Det er kun ti år siden, at Toyota rundede sin seneste store milepæl i Europa med 10 mio. solgte biler. Det skete, da en tysk kunde havde set sig varm på en Toyota Avensis. Det tog næsten 40 år at nå de 10 mio. solgte biler i Europa, mens der altså kun skulle bruges yderligere ti år, før Toyota rundede 20 mio. mærket.

Det skete med salget af den rummelige familiebil Toyota Verso, der er en blanding af både familie-minibus, stationcar og varebil. Om der går ti år igen, før Toyota når 30 mio. solgte biler, kan kun tiden vise. Med høj kundetilfredshed og indtoget af ny og fremsynet hybridteknologi i flere og flere Toyota-modeller er vejen i hvert fald banet for, at champagnepropperne i fremtiden kan springe på ny.

Klik her for at søge blandt samtlige annoncer


1 har anbefalet denne artikel
Andre har anbefalet disse artikler: