Den noget paradoksale mail er kommet i forbindelse med debatten om pointsystemerne for ægtefællesammenføring, S og SF’s taktiske tumlen omkring og Ole Sohns udmelding om, at han forventer, at De Radikale efter et folketingsvalg vil stemme for det pointsystem, som S og SF har lanceret, fordi det er bedre end det, regeringen og Dansk Folkeparti har lagt frem.

Nu kan man selvfølgelig godt kaste sig ud i en diskussion om, hvilken dårlig idé der er bedst eller dårligst, når hele to dårlige ideer lægges frem.

Reelt må der være tale om en form for ønsketænkning, når Ole Sohn føler sig overbevist om, at både De Radikale og Enheds- listen vil acceptere »den røde pointmodel«, fordi den anden er dårligere.

Men reelt er det en kunstig gordisk knude, Ole Sohn præsenterer. Hvorfor skulle man dog vælge mellem to dårlige ideer, når man lige så godt kunne afskaffe dem begge?

Hans Engell analyserede den samme sag i TV 2 News - nemlig S og SF’s pointsystem og Helle Thornings udmelding om, at det nu ville være slut med yderligere stramninger.

Ifølge Engells analyse blev der i weekenden lagt et »centertungt pres« på De Radikale. Både Margrethe Vestager og hendes tro væbner, Morten Østergaard, havde på markant vis afvist begge modeller. På baggrund heraf kunne Hans Engell ikke se, hvordan man efter et valg kunne være i regering sammen. Det ville blive umuligt at lave et fælles regeringsgrundlag.

Hvis det skal være en radikal ambition, at man arbejder på at få en ny regering efter et valg og selv skal være med i den, så kan Engell et eller andet sted godt have ret i sin analyse. Men der er altså ingen naturlov, der siger, at Det Radikale Venstre for enhver pris skal gå med i en regering, når lejlighed byder sig.

Historisk viser erfaringen, at partiet ikke har problemer med at få indflydelse uden at være med i en regering.

Det kan da godt være, som Engell også påpegede, at dagens socialdemokratiske ledelse er gjort af andet stof end tidligere tiders ledelser.

Men uanset hvilket stof man er gjort af, skal der tælles til 90.

Skal en S-SF-regering efter et valg tælle til 90 uden De Radikale og Enhedslisten, skal man tælle Dansk Folkeparti med, og så meget har de social- demokratiske ledere og det forvandlede SF vel heller ikke forandret sig.

Det Radikale Venstre kan roligt melde klart ud, at man ønsker indflydelse mere end ministertaburetter.

Alt tyder jo på, at partiet kan vinde på point.

MF