Årsagen var, at det relativt ukendte folketingsmedlem Marion Pedersen har bilskrotning som en væsentlig del af sit politiske hjerteblod. Derfor havde hun givet udtryk for, at hun ville være rede til at stemme imod finansloven, hvis der ikke skete ændringer af den aftale om bilskrotning, der indgik i forliget om finansloven for 2011.

Venstreløvinden ser ud til at være faldet ned som et lam.

Det bliver ikke hende, der vælter regeringen. Samtidig havde Liberal Alliance dog også givet udtryk for, at man ikke ville vælte regeringen på en sag om skrotning.

Var Marion Pedersen blot det eneste eksempel på uro i Venstres folketingsgruppe, kunne man blot have trukket på skuldrene af det politiske stunt om bilskrotning. Men noget tyder på, at der i Venstres folketingsgruppe er en stigende utilfredshed med den måde, regeringen driver politik på.

Når tendensen i menings- målingerne viser, at Venstre vil sætte til ved næste valg, siger det sig selv, at der opstår uro i folketingsgruppen.

De medlemmer, der kan være i fare for ikke at opnå genvalg, har behov for at markere sig.

Ved sidste ministerrokade blev Kristian Jensen sat på posten som gruppeformand. Hensigten må have været, at han skulle være den, der sikrede ro i en »nervøs« gruppe.

Umiddelbart har han ikke haft den helt store succes med det. Godt nok kan man konstatere, at de 90 mandater, regeringen har brug for, får man med fuld opbakning fra Venstres gruppe. Men det er ikke gået upåagtet hen. Den interne uro - og den deraf følgende nødvendige armvridning - er ikke holdt indendørs.

Skal Lars Løkke Rasmussen gøre sig håb om at fortsætte som statsminister efter det valg, der skal komme i løbet af 2011, er uro på bagsmækken ikke just det bedste udgangspunkt.

Som gruppeformand kan Kristian Jensen tilsyneladende ikke holde markeringslysten nede, hvorfor både gruppeformanden og statsministeren må være meget nervøse for, hvordan en lang sommerferie 2011 vil forløbe.

»Markeringssygen«, som Hans Engell har døbt situationen i Venstre, vil tage til, og Venstres ledelse kan ganske enkelt ikke holde til en lang sommerferie, hvor frustrerede medlemmer af folketingsgruppen kan få al den medieopmærksomhed, de kan ønske sig. Lars Løkke har et våben, han kan bruge i den situation. Han kan udskrive valg inden sommerferien.

En anledning kan nok findes, men reelt skal et valg før sommerferien sikre, at Venstre op til valget ikke kommer til at stå mere forpjusket i vælgernes øjne, end den megen uro allerede har forårsaget.

Frænde er frænde værst.

MF