Print artiklen Hold mig opdateret Tip en ven

Send artiklen Ambitionen er, at øllet får smag af egnen til din ven.

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Indskriv din e-mailadresse og bliv informeret om opdateringer af denne og lignende artikler via mail.
E-mailadresse:

Ambitionen er, at øllet får smag af egnen

27. november 2008 03:45
Billede
Jan Bøttern, Ole Lentz, Torsten W. Hansen og Risa Yasui Hammen på bryggekursus i Jylland.


Ugerløse
Selv om der har været stille på overfladen, har initiativtagerne bag "Akademiet for Den Gode Smag af Nordvestsjælland" allerede støttet oprettelsen af et såkaldt eks-bier-mentarium, som har til opgave at udvikle bud på lokale kvalitetsøl.
Første synlige resultat af drøftelserne blandt initiativtagerne til "Akademiet for Den Gode Smag af Nordvestsjælland" bliver en julefrokostøl fra "Dit Bryghus". Firmaet blev stiftet i sommer på opfordring fra akademiet, og julebryggen er sat over - den bliver i første omgang gæstebrygget på Rørvig Bryghus.

For tiden er ejerkredsen, der består af Jan Bøttern, Risa Yasui Hammen, Torsten W. Hansen og Ole Lentz, ved at indrette bryggeri og mosteri på Sofielyst i Ugerløse samt destilleri et andet sted i Nordvestsjælland.

- Det er et såkaldt eks-bier-mentarium, siger Jan Bøttern. Opgaven lyder på at udvikle bud på lokale kvalitetsøl. Øl, der smager af den egn, den er dyrket og bearbejdet i, og som den skal nydes i. Vi er ikke bare et bryghus, der satser på at få en masse ud af døren. Vi er ikke interesseret i kvantum. Der bliver brygget i lille skala, for øllet skal opfylde en række kriterier.

Øllet skal være bæredygtigt i videst muligt omfang. Dit Bryghus får knækket malten på Tadre Mølle, og samtidig er en del af grunden på Sofielyst på Holbæk Landevej i Ugerløse indrettet som en lille humlehave. Her dyrkes også urter og frugter, der skal indgå i brygningen.

Foreløbig er der lavet eksperimenterende bryg over en længere periode, svarende til 600-700 liter.

- Vores julefrokostøl er på 5,3 procent og særdeles velegnet til det danske kolde (jule)bord. Den er allerede solgt til lokale gårdbutikker, forretninger i Kvanløse, Nr. Vallenderød og Ugerløse og som virksomheds- og personalegaver i selve Holbæk, fortæller Jan Bøttern. De fleste flasker er solgt med egen etikette, og hele produktionen er heldigvis tæt på at være solgt.

Øl og brændevin med eget præg

Når man har fundet egnede lokaler til et destilleri, skal firmaet bag Dit Bryghus også fremstille brændevin.

Akademiet har indsamlet, udarbejdet og prøvesmagt brændevinsrecepter sammen med lokale brændevins-entusiaster, siger Jan Bøttern. En af de første produkter fra "Destilleriet" bliver efter alt at dømme en brændevin med kvan.

- Det er købmanden fra Tusindfryd i Kvanløse, der er kommet med forslaget. Råvarerne er indsamlet, ekstrakten er lavet, og resultatet skulle gerne kunne smages som en af de første brændevinsprodukter fra Destilleriet.

I virkeligheden vil man kunne foreslå hvad som helst, fortæller Jan Bøttern. Hvis man eksempelvis har et specielt æbletræ derhjemme i haven og egnede urter - og aftager et passende antal liter - kan man bestemme det hele.

- Man kan præge sin egen øl, lige så langt fantasien og smagen rækker, hvis man er villig til at aftage mindst 100 liter selv.

Rent smagsmæssigt er det første bryg på eget anlæg i Ugerløse også på plads. Jan Bøttern beskriver smagen som "Himlen over Ugerløse".

- Det bliver en sort sag med rødder i den midtsjællandske muld og med "guldnoter", siger han. Så vidt muligt i henhold til akademiets anbefalinger: Det er et af vores kvalitetsmål, som vi vil forfølge.

Synergi og mangfoldighed

Jan Bøttern understreger, at initiativet ikke er taget, fordi man savner god øl i området.

- Der er noter og tendenser, som lover mere, siger han. Eksempelvis i Vipperød og i Rørvig. Dit Bryghus og Destilleriet er ikke en del af en konkurrence. Initiativet skal i højere grad ses som inspiration til synergi og mangfoldighed - andet ville jo være enfoldigt.

Samarbejdet med Rørvig Bryghus omkring julebryggen smager af mere, fortæller Jan Bøttern.

- Det har fungeret optimalt lige fra de første drøftelser. Jeg ved af gode grunde ikke, hvor samarbejdet ender henne. Men det skal nok ende godt, forudsiger han.

cp@nordvest.dk
Billede
De er ikke uvant med lokale dråber i Kvanløse. Meget tyder på, at købmandsparret Larsen i Tusindfryd på Ringstedvej kan stille en lokalt fremstillet brændevin med kvan på hylderne i det nye år. Foto: Per Christensen

Klik her for at søge blandt samtlige annoncer


Andre har anbefalet disse artikler:




Vi forstår ikke, hvad du mener
Far får nej til aktindsigt om seler

International interesse for spritkampagne
Bilnøgle-i-pose skal eksporteres


Ødelagte ruder, karme og dør
Fritidsklub hærget ved indbrud