Print artiklen Hold mig opdateret Tip en ven

Send artiklen Patienterne som gidsler til din ven.

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Indskriv din e-mailadresse og bliv informeret om opdateringer af denne og lignende artikler via mail.
E-mailadresse:

Patienterne som gidsler

01. december 2010 07:04
Der er ingen grænser for de fortrædeligheder, danske patienter kommer ud for, hvis regionerne ikke bøjer sig og giver de praktiserende læger, hvad de ønsker. I hvert fald hvis man skal tro de praktiserende lægers organisation, PLO. Problemet er, at regionerne og PLO gennem mere end et års tid har forhandlet om en ny aftale for de kommende år. Men nu er parterne gået fra hinanden. Det betyder, at der er stor risiko for konflikt, og at patienterne fremover skal have penge med, når de konsulterer deres læge. I hvert fald så længe konflikten løber.
Uenigheden mellem parterne handler i bund og grund om penge og velerhvervede rettigheder. Lægerne vil have flere penge for deres arbejde under henvisning til, at de har større omkostninger ved at drive deres praksis. Det har regionerne blankt afvist med henvisning til, at alle andre i dette land skal på økonomisk smalkost. Det er regionernes opfattelse, at der ikke er noget, som berettiger til, at de praktiserende læger skal have særbehandling.

Ud over det direkte økonomiske så ønsker regionerne - af hensyn til patienterne - at lægevagten fremover skal være en del af hospitalernes modtagelse. Det vil nemlig optimere behandlingen. Desuden ønsker regionerne en ordning, som skal sikre flere praktiserende læger i de tyndt befolkede områder.

Men begge dele har PLO afvist at medvirke til med en bemærkning om, at regionerne da bestemt er velkomne til selv at etablere de nævnte ordninger.

Den hvidkitlede arrogance i PLO’s forhandlingsorganisation har ikke været til at tage fejl af. Det skinner tydeligt igennem, at der her ikke er interesse eller vilje til at udvikle de nuværende ordninger, og at man bare gerne vil fortsætte som hidtil. Blot på et højere økonomisk niveau.

På den baggrund er det kun naturligt, at regionerne sætter hælene i på trods af de skræmmebilleder, som lægernes forhandlingsorganisation prøver at fremmane. Altså den sædvanlige metode med at tage patienterne som gidsler.

Men spørgsmålet er, om ikke det bliver de praktiserende læger, som kommer til at mærke mest til en konflikt, når alt kommer til alt. Selvfølgelig bliver det lidt mere besværligt at være patient. Men for lægerne bliver det besværligt at skulle opkræve penge for hver eneste konsultation. Dertil kommer, at erfaringen fra tidligere lignende situationer viser, at det får færre til at gå til læge, hvorved lægerne mister indtægter. Og endelig er det næppe en situation, som vil styrke lægernes image.

Lægernes organisation har opfordret regionerne til at komme tilbage til forhandlingsbordet. Hertil er blot at sige, at det vil fordre en markant ændring i lægernes krav og attituder. Ellers forekommer det bedre at lade konflikten gå sin gang.

OCJ

Klik her for at søge blandt samtlige annoncer


Andre har anbefalet disse artikler:



Skriv ny kommentar







Mest læste
Blæst på toppen