Send artiklen Ampera nu prissat i Tyskland til din ven.
Indskriv din e-mailadresse og bliv informeret om opdateringer af denne og lignende artikler via mail.
Ampera nu prissat i Tyskland
Opel har offentliggjort en vejledende pris i Tyskland på Ampera, der er prissat til 42.900 euro svarende til 325.000 danske kroner. Med dansk registreringsafgift og dansk moms bliver prisen i Danmark omkring 670.000 kroner.
Foto: www.weigl.biz
Foto: www.weigl.biz
Opel har nu offentliggjort den vejledende pris på elbilen Ampera på en række europæiske markeder, blandt andet Tyskland, hvor den næste år vil kunne købes for 42.900 euro inklusive 19 procent tysk moms hos tyske Opel-forhandlere. Det svarer til 325.000 danske kroner.
Opel Ampera er udstyret med et litium batteri på 16 kWh og en elmotor, der gør det muligt at køre mellem 40 og 80 kilometer alene med strømmen fra batteriet og dermed uden emissioner fra udstødningen. I modsætningen til traditionelle elbiler har Ampera desuden en 1,4 liters forbrændingsmotor og en generator, der automatisk starter med at producere strøm til elmotoren, når batteriet er fladt og dermed forlænger elbilens rækkevidde til over 500 kilometer.
Tilstedeværelsen af en forbrændingsmotor i bilen betyder, at SKAT anser bilen for at være en traditionel bil og ikke en elbil. Det betyder, at der skal betales fuld registreringsafgift af Opel Ampera og trods et forventet fradrag på mindst 180.000 kroner som følge af bilens brændstoføkonomi opgjort efter EU-normen, bliver prisen for en Opel Ampera omkring 670.000 kroner inklusive danske afgifter og moms.
Opel tager nu imod reservationer på bilen i Tyskland og i en række andre europæiske lande blandt andet Holland, hvor bilen er fritaget for moms og løbende vejskat. Det svarer til, at købere af bilen i Holland får et tilskud til købet svarende til over 50.000 kroner af den hollandske stat. De første biler leveres i efteråret 2011.

Andre har anbefalet disse artikler: