I spidsen for en cool evergreen

Paris: Er den tro mod rødderne, eller en oppustet sag.

Diskussionen bølgede, da Mini for kort tid siden viste SUV’en Countryman som sidste skud på stammen i et modelprogram, der konstant er vokset, siden BMW købte og genoplivede mærket i 2001.

Dengang charmerede Mini verden med sine klare designmæssige tråde til det 40 år gamle ophav krydret med trendy udstråling, robust kvalitet og gocart-agtige køreegenskaber. Og det gør den stadig i anden generation fra 2007.

Det var designeren Frank Stephenson, der skabte første inkarnation af den genfødte Mini. Men efter fødslen af et velskabt barn drog han videre til Ferrari, mens Gert Hildebrand overtog stolen som designchef for Mini og den svære opgave med at holde et at tidens mest hotte brands ungt.

Han bliver fra årsskiftet afløst af 38-årige danske Anders Warming, der blandt andet har skabt modeller som BMW Z4 og været chef for BMW’s udvendige design-linje.

Gert Hildebrand har i sine ti år på posten blandt andet skabt en cabriolet, en række sportslige Cooper-modeller og stationcaren Clubman. Og på efterårets store motorshow i Paris stod også en konceptudgave af scooteren Scooter E Concept, som meget vel kan gå i produktion.

Det er da også en mildt smilende og afslappet Gert Hildebrand, vi møder. Han forklarer, hvad der driver designet fremad. Det skal nemlig klart kommunikere, hvad bilen er. Derfor har den nye Countryman også en ret aggressiv front.

- Designet skal fortælle budskabet om bilen, som kan være: «Jeg er en Countryman« eller « Jeg er en coupé«. Altså en crossover SUV med mulighed for firehjulstræk og fire døre eller en sportslig bil med lav taglinje og forrude, forklarer Gert Hildebrand.

Han føler på ingen måde, at det originale design fra Sir Alec Issigonis hånd fra 1959 er nogen spændetrøje.

- «The sky’s the limit« - der er ingen grænser. Det kan du se med modeller som Mini Speedster, Countryman WRC, som er en maskulin racerbil, og scooterkonceptet. Det er bare variantioner i måden at tænke på.

Find styrken i et mærke

Men hvordan gentænker man en original ældre bilmodel uden at falde i den grøft bare at lave en retrobil?

- Retro er ikke et negativt ord, når vi snakker Mini. Vi har bare udskiftet den klassiske Mini med en ny model. I det her tilfælde gik der 40 år, før det skete. Derfor var ændringerne så store. Nu er Mini kommet ind i en mere almindelig cyklus som andre modeller, så der kommer til at gå måske ni år mellem hver generation. Men det ville gøre mit arbejde lettere, hvis der igen skulle gå 40 år, smiler 57-årige Gert Hildebrand, der betegner stilen for Mini som «autentisk«.

- Vi prøver at beholde den oprindelige ånd fra Minis forhistorie. Det vil sige forhjulstræk, tværliggende motorer og fleksibel indretning. Og så bruger vi en vis grad af udsmykning, siger Hildebrandt, der blandt andet har designet biler hos Opel, Seat, Mitsubishi og VW, før han kom til Mini, hvor han en overgang arbejdede sammen med den navnkundige chefdesigner Chris Bangle, der skabte skole med et fornyende design af BMW med mange folder og kanter.

Hildebrand ser ikke den store forskel i at designe mere hverdagsagtige biler frem for livsstils-køretøjer som Mini.

- Som designer handler det om at indfange styrken i et brand og tilføre de værdier. Jeg lægger samme følelse i at designe en Opel som en Mini. Men Mini har en anden historie, og det er et andet moderselskab, der står bag, siger han.

- BMW Group er en meget tysk og ingeniør-drevet virksomhed, der producerer premium brands som BMW og Rolls Royce. Det betyder, at vi har adgang til alle de nyeste teknologier, og det er en stor fordel, som producent af små biler.

Design som kunst

Han er ikke i tvivl om, hvad der fænger ved at designe biler.

- En designer er en kunster, lige som en forfatter, der skriver en bog, eller en sanger, der synger en sang. Han vil gerne skabe en del af den måde, verden ser ud på, siger Hildebrand og uddyber:

- Det er en tilfredsstillelse, når du ser din baby, dit produkt, bliver elsket og brugt af andre mennesker. Det er det vigtigste, siger Hildebrand, som har designstudier flere steder i verden, blandt andet i München, Tyskland, samt Anchorage, Alaska, og Oakland, Californien for at fange et bestemt miljø.

- Dybest set skal designere have et stort ego. Det er nødvendigt, når du laver noget, der så subjektivt som design, og som ikke kan måles, pointerer Gert Hildbrand, der er helt afklaret med, hvor interessen for bildesign kommer fra.

- Jeg har en meget simpel teori; du bliver født som designer! Nogle mennesker har et bestemt talent. Det gælder for eksempel malere, sangere eller dansere.

- Og du er heldig, hvis der er nogle, som ser dit talent og dirigerer dig. Her har forældrene en stor rolle. Min far købte masser af bil- og flyblade, som jeg voksede op med. Hvis han havde købt erhvervsblade, var jeg måske blevet topchef, smiler Gert Hildebrand, som dengang i 60’erne slugte

alt stof om bilhelte, racerkørere og designere som Pininfarina og Bertone, der allerede var store på det tidspunkt.

Det er kæmper, han senere har stiftet bekendtskab med mange af i sin egen karriere.

- Allerede dengang var jeg på en måde med i det fællesskab, som jeg nu er en del af. Det er en drøm for en lille dreng, der er gået i opfyldelse. Jeg er stadig en lille dreng, selv om jeg ikke ser sådan ud, smiler designeren, der ikke lægger skjul på, at begejstringen driver værket.