Fantastiske Formel-1 historier

Når Formel 1-kørere som Sebastian Vettel, Fernando Alonso og Mark Webber hopper rundt på sejrspodiet med grimme pokaler og sprøjtende champagneflasker, ligner de mest af alt en flok drengerøve iført overdimensionerede sparkedragter med vulgært mange reklamer på. Men i forhold til forne tiders personager i selvsamme sport, minder de nu mere om regelrette revisortyper, uagtet deres påklædning.

En ny bog skrevet af Danmarks angiveligt mest velanskrevne motorsportsjournalist, Peter Nygaard, afdækker nemlig på underholdende vis, hvordan kørere og teamejere fra 1950’erne til 1990’erne kørte rundt med livet som indsats, og det var ikke kun på banen, de gav den gas. Bogen, «Formel 1 Legender«, omhandler også eskapader i nattelivet, svindel, kidnapning for blot at nævne nogle forhold.

Noget af det bedste ved bogen er, at den ikke kun beretter om alle de kendte og mest vindende kørere. Tag nu italieneren Vittorio Brambilla, der beskrives som den måske vildeste og mest frygtløse kører, der nogensinde har været med i Formel 1. Han blev kaldt gorillaen, fordi han lignede én, og flere af kørerne mente, at han også kørte som én. Han starter sent med at køre Formel 1 som 36-årig, så måske var det derfor, han havde så travlt. Han filosofi var, at man startede med en kvik omgang, og hvis man røg af, så kørte man blot lidt langsommere, indtil svinghastighederne passede...

Den engelske Lord

Der er også den om en engelsk adelsmand Lord Alexander Hesketh, som ikke var en helt almindelig teamchef, da Hesketh Racing i 1973 debuterede i Formel 1 i Monacos Grand Prix. Han var 22 år, lettere overvægtig og teamets bil, der var købt fra racerbilfabrikanten March, var helt hvid og uden et eneste sponsormærke. Det blev dog til point i enkelte løb, og i 1974 blev konkurrenterne nødt til at tage dem alvorligt - selv om det var svært med Hesketh Racings officielle logo: En teddybjørn iført fullface-hjelm.

Bogen præsenterer på 288 sider i en slags widescreenformat en lang række underholdende historier, som da cubanske kidnappere fra oprørsbevægelsen tager sig af Juan Manuel Fangio inden Cubas grandprix i 1958 og senere løslader ham igen.

Den slags anekdoter kan man sidde og svælge i, mens man nyder en fremragende redigering og ikke mindst layoutet i det, som ligner den flotteste Formel 1-bog længe. Bogen er den tredje i den trilogi der blev indledt med bogen «Grand Prix - Historien om Formel 1-VM«, der blev efterfulgt af «Ferrari - 60 år i Formel 1«.

Den rigeste mand

En mand skiller sig dog ud i værket. Alle tiders bagmand, Bernie Ecclestone, er en af Englands rigeste mænd, og det var ham, som gjorde Formel 1 til en vanvittig god forretning. Han startede som teamejer, men endte med at blive absolut enehersker over racerbanernes kongeklasse. På et tidspunkt i 1990’erne ejede han alt fra tv-rettigheder til testbaner og hospitality-faciliteter.

Mens andre tjener millioner og milliarder på Formel 1, er der en helt skare af kørere, som aldrig har tjent en krone på at risikere liv og lemmer. De brændte bare så meget for brutale hestekræfter, at de måtte køre med, koste hvad det vil.

Tag nu belgieren Willy Mairesse - for ham var der nærmere tale om en besættelse.

Han brækkede arme og ben adskillige gange, blev stærkt forbrændt og var involveret i flere dødsulykker op gennem 1950’erne og 60’erne. Under hans sidste løb i Le Mans fik han ikke lukket døren ordentligt efter et pitstop med sin Ford GT40, hvorefter den lettede på Mulsanne-langsiden og landede inde i en skov. Han kom sig aldrig igen og endte med at tage sit eget liv.

Ledsaget af døden

Døden var navnlig i gamle dage en naturlig ledsager i racerløb, og det siges, at kørerne altid pakkede et mørkt jakkesæt til hvert grandprix, så de kunne se pæne ud, hvis de skulle komme hjem i en kiste. Men sikkerheden blev gradvist bedre, ikke mindst da løbsserien i 1978 får professor Sid Watkins som fast læge. Selv om han ikke er i stand til at redde legenden Ayrton Sennas liv, da denne kører galt på Imola en forårsdag i 1994.

Watkins er i dag præsident for bilsportsforbundet FIA’s Institut for Sikkerhed i Motorsport. Indtil 2004 fulgte han med feltet rundt på løbenes første omgang i lægebilen, der er blevet kørt af flere bemærkelsesværdige chauffører som Wilson Fittipaldi, Jacky Ickx og selvfølgelig gorillaen, Vittorio Brambilla, som engang bag rattet spurgte Sid Watkins om, hvor tæt han måtte komme på feltet. Professor Watkins svarede: «Det vurderer du selv - men vi skal ikke føre løbet efter første sving!«

Peter Nygaard: «Formel 1 legender«. 288 s. 399,95 kr. Gyldendal

5 stjerner