Send artiklen Macena savner Holbæk til din ven.
Indskriv din e-mailadresse og bliv informeret om opdateringer af denne og lignende artikler via mail.
Macena savner Holbæk
Gilberto Macena er faldet godt til i superligaen og Horsens. Men han savner Holbæk, hvor hans danske fodboldeventyr begyndte.
Foto: Peter Andersen.
Foto: Peter Andersen.
FODBOLD
Angriberen Gilberto Macena har succes hos superligaklubben Horsens, men har ikke glemt den spæde start i dansk fodbold i Holbæk.
For næsten seks år siden stod en småfrysende brasiliansk fodboldspiller i Holbæk og skulle lige prøve at røre ved det dér mærkelige sne, inden interviewet med lokalavisen gik i gang. Seks år senere senere befinder den målfarlige angriber Gilberto Macena sig i Superligaklubben Horsens, hvor han behændigt styrer den nyindkøbte Toyota rundt på det glatte underlag.
Gilberto Macedo da Macena - eller Gilbert Madsen, som han hurtigt blev døbt i byen - spillede kun i halvanden sæson for Holbæk. Men den nu 26-årige frontløber gjorde stort indtryk i 2. divisionsklubben. Og der gik ikke længe, før talentet blev for stort til rækken, og den daværende Horsens-træner Kent Nielsen hentede ham til superligaen.
- Jeg siger tit til kæresten, at jeg savner Holbæk. Der blev taget så godt imod mig. Jeg blev imponeret over, hvor søde og gode de var mod mig, siger Macena, der stadig besøger venner og bekendte i Holbæk.
To gange i år har brasilianeren besøgt den tidligere Holbæk-træner Peter »Sjoser« Pedersen. Han holder også kontakten til Poul Westermann, der havde brasilianeren boende i hjemmet og sørgede for lommepenge til den dengang 20-årige Macena.
- Haha, jeg kan huske, at Poul altid kom og gav mig 20 kroner, når jeg havde scoret for Holbæk. Ham skriver jeg stadig meget sammen med, beretter Horsens-angriberen på næsten klingende dansk - dog med mere portugisisk accent end jysk.
bj nordvest.dk
3 har anbefalet denne artikel
Andre har anbefalet disse artikler:





Sig mig lige en gang- står kommunalbestyrelsen kun for endnu højere arbejdsløshed i kommunen- hvad tænker i dog på - hvis i overhovedet...