Dialogjournalistik er et nyt stofområde, der bygger på ideen om læserne som en ressource. Der er tale om en anden form for journalistik som supplement til den journalistik, der i dag kendetegner et lokalt dagblad. Dermed er dialogjournalistik en anderledes mulighed for at genere indhold.
Dialogjournalistik betyder, at modtageren – dvs. læseren – er dialogredaktøren, der bestemmer emnet.

Som udgangspunkt for at anvende dialogjournalistik opbygges der omkring mediet et dialognetværk, og i dette netværk findes de forskellige dialogredaktører.

I en dialog med dialogredaktøren skyder journalisten/journalisterne sig ind på emnet for en given artikel, dialogredaktøren ønsker skrevet, men udformningen af selve artiklen er udelukkende journalistens ansvar. På den måde ændres der ikke på de nugældende regler for ophavsret.

Samtidigt betyder det også, at dialogredaktøren ikke kan anvende den pågældende artikel i egen interesse.

Dialogjournalisten, der medie for dialogredaktøren skal leve op til tre dogmer.

1. Du skal være tro mod dialogredaktørens vinkel på historien
2. Du skal prioritere i dialogredaktørernes udbud af historier med baggrund i læsernes interesse for at læse historien
3. Du skal være rede til at affinde dig med rollen som den anonyme pen, der skriver.

Dogmet om at være tro mod dialogredaktørens vinkling indebærer, at har dialogredaktørens historie en anden og måske bedre vinkling, skal dialogjournalisten være villig til at overlade denne vinkling til en kollega, der ikke er dialogjournalist.